Regionshospitalet Gødstrup i Midtjylland har ca 4.000 ansatte og 642 senge. Foto og tekst Kristian Rohde
Sygeplejersker skifter væk fra det offentlige pga. dårlige arbejdsvilkår- og forhold, og prognoser viser at vi vil komme til at mangle 10.000 sygeplejersker i fremtiden. Dansk Sygeplejeråd peger på at løsningen ligger i lønnen, mens forsker Charlotte Delmar vender blikket mod USA.
Af Emily Ellen Walsh og Kristian Rohde
“Dine skuldre, de blev bare så tunge. Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle simpelthen væk, inden jeg ville blive syg af det selv.”
Sådan fortæller sygeplejerske Anne Nielsen, om sit skift fra det offentlige sundhedsvæsen, efter 14 år.
Anne Nielsen er ikke sygeplejerskens rigtige navn, da hun har valgt at være anonym, i henhold til sin nuværende arbejdsplads’ anonymitet, tidligere arbejdsplads- og kollegaer. Hendes rigtige navn er dog kendt af redaktionen.
Anne Nielsen valgte for to år siden at skifte det offentlige sundhedsvæsen ud med det private.
“Det har været en helt ubeskrivelig lettelse. Det kan jeg ikke understrege nok”
Dårlige arbejdsvilkår, daglige mavesmerter og ingen tid til familien, var blandt årsagerne til, at den erfarne sygeplejerske endeligt valgte at skifte arbejdsplads.
Anne Nielsen er blot en af mange, der vælger at forlade de offentlige hospitaler grundet arbejdspresset.
Vi kommer til at mangle sygeplejersker
I Danmark har vi næsten 80.000 sygeplejerskeuddannede under 66 år. Af dem har ca. en ud af ti valgt at forlade sundhedsvæsnet, hvoraf næsten 75% har forladt det inden for de seneste syv år.
Det viser en undersøgelse, udarbejdet af Danmarks Statistik i juni 2023. Datascience virksomheden Damvad Analytics meldte ud i en prognose tilbage i 2021, at vi i Danmark vil stå til at mangle 7.700 – 10.000 sygeplejersker i 2030.
Som en del af undersøgelsen har Danmarks Statistik sendt et spørgeskema ud til de sygeplejersker, som har forladt sundhedsvæsnet, hvor sygeplejerskerne bliver bedt om at svare på, hvorfor de har valgt at stoppe. Her svarer størstedelen, at det var på grund af arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene. Derudover svarer den yngre aldersgruppe, at det også er svært at kombinere arbejde og familieliv.
Kilde: Undersøgelse af Danmarks Statistik for DSR og Regionerne.
Besparelser, nedskæringer og travlhed kan medføre dødelige konsekvenser
Når man snakker arbejdsforhold for sygeplejersker, er det svært ikke at nævne normeringer. Altså hvor mange patienter der er pr. sygeplejerske. I undersøgelsen svarede 63% at arbejdsmængden i forhold til arbejdstiden havde afgørende eller stor betydning for at de ikke længere arbejder inde for sundhedsvæsnet.
Tilbage i 2022 var der 2200 sygeplejerske stillinger, som ikke kunne blive besat. Bare to år efter er de stillinger ikke til at finde, men samtidig er der ingen tegn på, at de er blevet fyldt ud.
“Vi har i Region Midtjylland haft ca. 400 ledige sygeplejerskestillinger. De er ligesom forsvundet i den blå luft” fortæller Kredsnæstformand fra Dansk Sygeplejeråds (DSR) kreds Midtjylland, Bente Alkærsig Rasmussen, og fortsætter, “ja, og så har man jo nedlagt nogle senge.”
Besparelserne i sundhedsvæsnet kan altså mærkes både af sygeplejersker, og i nogle tilfælde patienter.
“Hvert eneste år fik vi at vide at nu skulle vi beskære så og så mange millioner. Man kunne bare se at det blev mere og mere snævert, den form for sygepleje man kunne udøve” fortæller Anne Nielsen.
Anne Nielsen er gået fra at kende sin vagtplan fire uger frem til otte uger, efter at have skiftet til det private. Tekst og foto: Emily Ellen Walsh.
Forsker i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, fortæller at der de sidste tre-fire år har været akutte spareplaner ved Region Midtjylland.
“Først og fremmest skader det de enkelte afdelinger rigtig meget. Dels er der en masse usikkerhed, og de enkelte tilbage får endnu mere travlt.”
Anne Nielsen genkender konsekvenserne af nedskæringer og travlhed:
“Når der skæres stillinger væk, men man skal beholde det samme antal sengepladser, så skal vi sygeplejersker rende hurtigere og patienterne skal også hurtigere hjem.”
Til spørgsmålet om hvorvidt dette påvirker patienterne, forklarer Jes Søgaard, at mens det for nogle patienter ikke ville kunne mærkes, vil det for andre have alvorlige konsekvenser:
“For nogle patienter mærker man det i nogle tilfælde ikke meget, hvis man kommer med alternative behandlinger, f.eks. hjemmebehandling. Andre gange så betyder de her nedskæringer at patienter skal vente endnu længere på behandling, hvilket vi har set i Region Midtjylland på AUH’s mave- tarmkirurgiske afdeling, hvor man opdagede at der var 300 patienter med fremskreden tarmkræft, der simpelthen ventede for længe. Det havde dødelige konsekvenser”, siger Jes Søgaard.
Og det er ikke kun i Region Midtjylland patienter venter for længe på behandling. Gennem rigsrevisionen, fandt man i april 2024 ud af, at hændelsen på Aarhus Universitetshospital ikke har været en særhændelse, men at der i alle landets regioner tilsammen har været 6400 patienter, som har fået overskredet deres maksimale ventetidsgaranti for behandling.
Til det tilføjer Jes Søgaard at, “det er indimellem konsekvenserne af de her sparerunder, at patienter venter alt for længe.”
“Det er patienterne der betaler prisen og sygeplejerskerne går hjem med ondt i maven” Fortæller Anne Nielsen.
En dagligdag med kroniske tømmermænd
Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser at arbejdstider havde betydning for over halvdelen af sygeplejerskerne. For sygeplejerske i det offentlige er en del ar arbejdet at tage vagt-timer. Det er et begreb, som dækker over at arbejde om aftenen, natten og i weekender.
Der er ingen regler for, hvor mange vagter man kan have på en uge, medmindre man er gravid. I så fald må man max have én. Dog anbefales det at man ikke har mere end tre vagter om ugen, fortæller Bente Alkærsig Rasmussen.
“Vagtbyrden er kæmpestor” fortæller Anne Nielsen, og fortsætter “Og vagterne kunne være placeret på en sådan måde, at man kunne have dagvagter, aftenvagter og nattevagter i en uge. Og det kan ens krop simpelthen ikke holde til. Så jeg gik sådan rundt nærmest med kronisk tømmermand i kroppen hele tiden. Og det synes jeg bare til sidst, det var bare ikke det værd.”
I alt har 37% af sygeplejerskerne i undersøgelsen svaret at en af grundene til de ikke længere er i sundhedsvæsnet er pga. problemer med at kombinere arbejde og familieliv.
Under OK24 har DSR været med til at forhandle løn for sygeplejerskerne. I den sammenhæng er der besluttet at tillægget for vagt arbejde skal stige, og vil derfor forøges med 5 procentpoint over denæste fire år. Derudover er der skabt et helt nyt tillæg, som man kan få, hvis man som sygeplejerske i regionerne har 300 vagttimer på et år.
Bente Alkærsig er uddannet sygeplejerske, men har været aktivt medlem af Dansk Sygeplejeråd siden 2008. Foto og tekst af Kristian Rohde.
Til et spørgsmål, om hvorvidt lønløftet løser problematikken med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, svarer Bente Alkærsig Rasmussen, “Der er ingen tvivl om at man føler, at man bliver mere anerkendt for at tage vagter. Det har en betydning, men løser selvfølgelig ikke problemerne, fordi der ikke kommer flere sygeplejersker af den grund. Det vi håber på, på langt sigt, er at nogen af dem, som er forsvundet ud af faget, kommer tilbage fordi lønnen er blevet bedre. Det kan vi jo håbe på, men vi ved det jo reelt ikke.”
I undersøgelsen svarer halvdelen, at en højere løn ville have helt afgørende betydning for, om de kunne tænke sig at arbejde som sygeplejerske inden for sundhedsvæsnet igen.
Kilde: Undersøgelse af Danmarks Statistik for DSR og Regionerne.
En løsning på tværs af Atlanten
I de sidste par år har man hørt meget om sygeplejersker, som flygter til det norske sundhedsvæsen, da de der kan tilbydes markant højere løn og bedre vilkår. Men at kigge mod den norske model mener Professor i klinisk sygeplejevidenskab Charlotte Delmar ikke er vejen frem. I stedet peger hun et andet sted hen når vi taler løsninger på sygeplejerskeflugten.
Hun sammenligner situationen i Danmark med den man så i USA tilbage i 80’erne, hvor man også oplevede at mange sygeplejersker skiftede væk fra sundhedsvæsnet. I USA opførte man som løsning en ny ledelsesstruktur på visse hospitaler, hvor sygeplejerskerne bl.a. fik mere medbestemmelse på vagtplaner og den daglige arbejdsgang på stuerne. Disse hospitaler formåede at fastholde og tiltrække sygeplejersker, deraf kom navnet på den nye hospitalsstruktur, magnethospitaler.
“Vi er der, hvor USA var for flere år tilbage, hvor de gjorde det på den her måde“, fortæller Charlotte Delmar.
Svar på et spørgsmål fra spørgeundersøgelse lavet af Københavns Professionshøjskole (KP). Kilde: Rapport: Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?
I Europa findes der lige nu to magnethospitaler, som ligger i henholdsvis England og Belgien. Derudover har der siden 2020 været gang i et EU-projekt ved navnet Magnet4Europe, hvor seks EU-lande medvirker i håbet om at få flere magnethospitaler inden for EU.
En stor del af at kunne blive kaldt for et magnethospital, ligger i at sygeplejerskerne arbejder for at leve op til årsagen for, hvorfor de valgte at blive sygeplejersker. Det er et sted, hvor man lægger meget vægt i værdier og menneskelige relationer.
“Man fastholder og rekrutterer sygeplejersker på baggrund af det de har valgt faget for, nemlig relationen mellem patienter, pårørende og sygeplejerskerne, og at kunne udføre den omsorgs duelighed, som man har valgt faget på baggrund af.” Fortæller Charlotte Delmar og fortsætter “De vil gerne have et arbejdsmiljø, hvor de kan udføre det de faktisk er uddannet til.”
Men spørger man Bente Alkærsig Rasmussen og DSR, så er det ikke så ligetil.
“Altså nu er vores sundhedsvæsen i Danmark skruet lidt anderledes sammen, men der er da nogle tendenser i magnethospitaler, som man godt kunne kigge ind i. Absolut.” – Bente Alkærsig Rasmussen.
“Skal du tilbage til det offentlige igen?”
“Jeg kan ikke sige, at jeg ikke skal tilbage til det offentlige igen, men der skal helt klart organisatorisk og ledelsesmæssigt være nogle andre vilkår”, afslutter Anne Nielsen.
Hør mere om magnethospitaler i videoen nedenfor
Video af: Emily Ellen Walsh